TOMS MINDE.
Mange minder trænger sig på her ved Tom Belsøs død – vor første dansker i F1. Jeg mindes ham her de følgende dage med udpluk fra hans fantastiske racerliv.
1.Volvo
Det er historien om den unge fattige mekaniker fra Søborg, der fik chancen for sit gode arbejde og endte i kongeklassen – næsten et helt eventyr. Tom skruede på standard racerbil for andre som lærling og ungsvend i begyndelsen af 1960’erne og fik derfor generøst lov at låne mesters bil, efter at Wittrup Willumsen selv havde vundet DM i sin Volvo 544 i 1962. Tom fik chancen efter lidt nervepirrende ventetid, idet han havde brækket benet i en boksering(!) Men da gipsen kom af og knægten ind i øsen, vandt han klassen i årets slutløb.
Dette var så lovende at Tom startede næste sæson i sin egen Volvo 544, som han havde bygget op fra et krøllet landevejsvrag for få tusinde kroner. For det var alt han havde råd til. I de følgende sæsoner kæmpede Tom indædt mod de store etablerede navne i klassen, så han hastigt selv blev et. Tæt på DM flere gange mod de lette Cortina modeller fik han alligevel ikke den tunge slæde ind allerøverst på podiet under Scuderia Jacob. Skiftet til Amazon i 1966 ændrede ikke meget på styrkeforholdet i klassen mod de nye Cortina Lotus, selvom Tom altid var den hurtigste i det svenske mærke og gav Ford så megen modstand, at man blev nødt til at hive ham over i Ford lejren.
Foto viser Tom i sin Volvo 544 i spidsen for den store standardvognsklasse på Roskilde Ring i 1965 (Fra bogen Roskilde Ring 2)
TOMS MINDE.
2. Ford
Da Ford for alvor ville have succes i dansk banesport blev Tom og Aage hyret i 1967, hvor Tom først blev tildelt en lånt svensk Mustang, der absolut ikke var velegnet til den snirklede Roskilde Ring. Kraftig hjulspin og vabler i hånden af at “ratte” den store tunge amerikaner – foruden det meget omtalte massesammenstød, hvor en BMW endte på taget, så løbet blev stoppet på stedet! Året efter sad Tom i Escort TC, der igen bragte ham i forreste række – men nu mod de stærke Porsche 911 med blandt andre ærkerivalen Svend Engstrøm i.
Men det blev ingen dans på roser, for den nye slæde havde masser af børnesygdomme, der ofte forhindrede den i at nå målflaget. Men da importøren investerede i en berømmet og gennemmodificeret Alan Mann 1.6 TC racer, fik Porsche m.fl. kamp til stregen og ofte baghjul på danske og svenske baner. Tom skabte sit ry her, når han høvlede sin trehjulede Escort gennem svingene og fik stående bifald på vej mod sejren.
Tom sad sjældent i en oplagt vinderbil og kæmpede derfor hårdere for sine flotte placeringer. Han var vant til nærkamp med arvefjenden “Smukke Sven” i Porsche både på Ringen, hvor “smukkerten” stak halen mellem benene til GP i 1968, men også på Djursland året efter, hvor Tom dramatisk blev sendt ud til fuglene på langsiden, så begge kamphaner udgik.
Tom var altid publikumsfavorit, fordi han i underlegent materiel inderligt kæmpede om sejren. Tom trak sig aldrig – fandt modstanderne ud af! Han var en gudbenådet underholder inde på banen, og elskværdigheden selv udenfor med sit permanente varemærke – det brede smil. Ingen troede for alvor, at denne inkarnerede standardvognskører ville køre i andre klasser, end den hvor man med tag over hovedet kunne læne sig mod hinanden i kampens hede og gnubbe dørhåndtag. Derfor overrumplede han hele motorsportsfolket i det nye årti. (Fra bogen “Danske F1-Drømme”)
All info and photos from Carsten Frimodt
