TOMS MINDE.
3. Formel Ford
Årtiets surprise stod den inkarnerede standardvognskører Tom Belsø for i 1970! At se den smidige gut krybe ned i en smal cigar, var der ikke mange der havde ventet. Nu ville han prøve at flyve omkring på ryggen inden han blev for gammel. Via gode Ford forbindelser fik Tom et par prøvekørsler i en Lotus på blandt andet Brands, hvor han var hurtigere end Lolas erfarne fabrikskører. Da fik Tom blod på tanden. Så da den engelske konstruktør af Hawke, gav danskeren et fordelagtigt tilbud som fabrikskører, slog Tom straks til. Bilen passede til hans temperament og kørestil – der skulle kæmpes med dyret!
Inden overraskelsen med den ”undslupne” standardvognskører rigtigt var sivet ind hos motorfolket og pressen, var Tom over alle bjerge (nå ja have). Han fik tilbudt kvit og frit at deltage i en serie i Brasilien. Staten stod bag initiativet, hvor tyve europæere var blevet inviteret til at deltage i den sydamerikanske vinterserie på fem løb, der startede i begyndelsen af året der. De fleste af deltagerne var erfarne i FF-klassen, og værtsnationen havde også en trumf i baghånden, idet deres lokale F3-helt Emerson Fittipaldi var tilmeldt i Lotus.
Det første løb i serien blev lidt af en oplevelse med temperaturer pænt over 40ºC. Da Toms bil endelig blev færdigsamlet og træningen kunne begynde, opdagede han at banelegemet var så ujævnt, at det var umuligt at aflæse instrumenterne under kørslen, da nålene bare dansede. Da Tom kom ind i pit efter en hård træning og ville svales, hældte en hjælper beredvilligt væske fra benzindunken ned over den nu mere overophedede dansker! Heldigvis neutraliserede hans medkører Tom Walkinshaw (senere TWR Jaguar) ham med rigtig vand fra en lunken vanddunk.
Efter sit første år i formelbil havde Tom som fabrikskører oplevet et sydamerikansk eventyr, en samlet 4. plads i EM og vist de nordiske kørere sine smalle baghjul, inden han på faldrebet havde tilkæmpet sig sin første sejr i formelbil i Danmark. En formeldebut med succes for den gamle standardvognskører, som havde klaret den vanskelige omstilling til topkarakter. Derefter tog familien Belsø skridtet fuldt ud og flyttede som de første danske i motorsporten helhjertet til UK for at forfølge drømmen. (Fra bogen “Danske F1-Drømme” hvor Jac Nellemann (35) i McNamara og Tom (2) i Hawke vinder overlegent på Anderstorp i 1970)
TOMS MINDE.
4. Formel 2
Klassen lige under F1 var aldrig før blevet betrådt med danske racersko, eller af ret mange skandinaver. Nu stillede Tom op i EM-serien på 14 race, hvor unge sultne navne som Ronnie Peterson, James Hunt og Niki Lauda foruden nogle gamle rotter som John Surtees og Graham Hill sad klar. Det var her blandt sværvægterne, at den danske mellemvægter gjorde sin entre med sit lille ydmyge Team Viking mod de store fabrikshold.
Toms held var at entreprenøren McAlpine lige havde mistet (!) deres kører, men de ville fortsætte i det farlige game ved at stille en ny Brabham til rådighed for en topkører. Det blev så Tom. Den nye racer var en Brabham BT38 – en helt ny konstruktion med alu-monocoque i et smart kileformet design. Bilen blev samlet på en uges tid og i den tid sov Tom praktisk talt på fabrikken, hvor han selv skruede aktivt. Så var han sikker på leverancen, foruden at han lærte bilen at kende, når han selv senere skulle skrue på den(!)
Toms sæson i fuldblodsklassen havde både sorte nedture og lyse stunder med scoring af EM points i fornemt selskab i Tyskland (Nürburgring) og Frankrig (Albi) for at slutte med en håndfuld points i mesterskabet, der egentlig var et uofficielt VM. At figurere her lige bag Carlos Pace men foran James Hunt var vel en udmærket debut, når resultatet blev opnået i de to løb, hvor den i forvejen lille og overstressede BDA-motor ikke eksploderede. Ydermere var Tom også mekaniker i sit lille team, hvilket ikke var optimalt, når man skulle køre racerløb godt træt efter at have skruet bil natten før løbet. Da sæsonen var forbi, blev danskeren kontaktet med hensyn til endnu en tur i F2 eller måske op i systemet.
Toms mest givtige race blev Rothmans 50.000 for et blandet felt af Prototyper, F2, F5000 og F1, hvor tallet stod for præmiesummen i pund! Dette hidtil usete store beløb blev fordelt mellem de 10 første. Tom havde hårdt brug for pengene – men med over 70 tilmeldte – blev der ikke ligefrem givet ved dørene i kvalifikationen, idet kun 30 slap gennem det snævre nåleøje! Emerson Fittipaldi i Lotus 72D anførte F1-racerne, mens James Hunt i March 722 ledte F2-lejren. Toms Brabham var modificeret med to store benzintanke for at klare det 500 km (!) lange løb. Selv på den store GP bane blev F2 bilerne ikke overkørt af deres store brødre F1 eller F5000, men havde en lille chance for at havne på podiet, hvis alt spillede efter noderne.
Tom kæmpede sig op gennem rækkerne, som var det et sprintrace og ikke en lang udmarvende sag på knap tre timer! Undervejs mærkede han pludselig en brændende fornemmelse bagi. Han sad i et “badekar”, som var ved at blive fyldt af benzin! Og vel at mærke af brændstof med additiver – der foruden at brænde huden – også var yderst brandfarligt i nærheden af en hed motor. Der var for lang vej hjem, så Tom måtte skyndsomst søge pit, hvor mekanikeren snart udbedrede en utæt benzinslange. Med sin våde brandfarlige buksebag genoptog han straks kampen og kom sluttekig ind på en indbringende 8. plads til 36.000 kr. Selvom Tom havde ondt i røven var han godt tilfreds og kunne smile bredt. Og med sin 1790 cc motor var det stævnets mindste bil! (Fra bogen “Danske F1-Drømme” hvor Tom tæmmer sin smarte Brabham BT38 på Thruxton i F2 i 1972)
All info and photos from Carsten Frimodt
