TOMS MINDE
5. Formel 5000
Tom fik stillet en spritny Lola T330 i gul og bordeaux til rådighed i 1973. Den fik startnummer 208 – der meget finurligt var sponsorens Radio Luxembourgs frekvens. Sæsonpremieren for F5000 var kædet sammen med det legendariske ”Race of Champions”, hvor også F1 deltog. Selvom Tom kendte Brands Hatch, havde han hårdt brug for at vænne sig til fartuhyret, som slet ikke lignede noget han før havde kørt. Han var fra F2 vant til ca. 250 HK – nu skulle han omstille sig til det dobbelte! Motoren var først ankommet dagen før fredagstræningen så Tom fik kun kørt få omgange i den frygtindgydende racer, førend oliekøleren lækkede og satte en stopper for videre træning.
Søndagens Formel Libre løb talte store dele af verdenseliten i F1. Der var dramatik fra starten, da Emerson Fittipaldi tyvstartede og udgik, mens Graham Hill kyssede barrieren allerede efter få meter. Derefter udgik Ronnie Peterson og Niki Lauda, mens danskeren arbejdede sig støt og roligt op gennem feltet for at slutte samlet som nr. 7 og nr. 3 i sin klasse, hvilket indbragte ham 15.000 kr. En flyvende og lovende start.
Danmarks GP på Jyllandsringen fik et F5000 EM-løb samme år. På den danske ”Mickey Mouse” bane på under 1400 meter ventede 15.000 tilskuere i stor spænding, da også en bil var indskrevet til Jac Nellemann. Desuden blev Thorkild fløjet ind ekspres for at speake under stævnet. Dermed var det også et slags gensyn for de tre gamle kolleger fra FF-dagene. Kvalifikationen viste ikke overraskende Tom tæt på pole.
Søndagens race gav mange problemer for Tom som satte ham tilbage i rækkerne, men han kørte sig alligevel op igen og indkasserede tredjepladsen. Han lignede en kogt krebs, da han dampende af sved stod ud efter de 42 hårde omgange. Alt i alt havde de to danske kørere givet publikum en forrygende underholdning og en prøve på voksne formelbiler. En stor dag for dansk motorsport, hvis andedam havde fået en tiltrængt indsprøjtning.
Belsøs indsats efter de 18 mesterskabsløb var en succes. Overgangen til de kraftige og svært kørte racermaskiner var sket ganske uden ”bukkede biler” som nogle af kollegerne excellerede i. Han omstillede sig hurtigt og fandt farten og rytmen, så han med 3 podiepladser blev en samlet nr. 6 i EM. Især i anden halvleg havde man set nogle flotte opkørsler gennem feltet, når han “vågnede” op og med næb og klør kæmpede sig frem i vognen. Han kørte aggressivt og brugte ofte banens curbs til at skære svingene eller få ekstra afsæt. Her var en ægte racer – og det satte publikum pris på. ”Belso” var nu et navn, den engelske presse lagde mærke til. Og året efter kom et endnu bedre tilbud. (Fra bogen “Danske F1-Drømme” hvor Tom viser vejen rundt på Brands Hatch i sin Lola T330 F5000 i 1973)
TOMS MINDE
6. Formel 1
Midt i sommeren 1973 fik Tom en uventet opringning, mens han lå og dasede hjemme i haven. For han fik tilbudt en test i en Williams FW01 på Anderstorp. Alle steppede for Tom og også den lokale superstar Ronnie Peterson udtalte: ” Jamen, det kunde ju vara kul att se den danska killen åka F1, va? At al begyndelse er svær erfarede Tom, da han udløste ildslukkeren, idet han ville starte motoren. Gæt om det blev koldt under bæltestedet, da pulveret også ramte der!
Efter oprydningen kørte danskeren ud i en bil med fulde benzintanke, men i et alt for lille cockpit, idet bilen tidligere havde været beboet af en diminutiv italiener. Tom kørte bare 6 omgange i raceren, der ikke passede ham og selvom 4. gear røg, kvalificerede han sig alligevel til F1-racet om søndagen! Stor jubel i depotet! Men klogeligt valgte han at stå over.
Året efter havde Marlboro fået en delebil til ham, hvor han skulle køre 5 race. Men det blev en odyssè klart op ad bakke fra første færd. Koblingen var brændt af allerede da starten gik i Sydafrika. Tom nåede ikke engang over startstregen ved egen kraft! I Spanien fik Tom kun kvalifikationsdæk kort før det var slut – derfor manglede han 2/10 af et sekund i at kvalificere sig. Tom var dybt skuffet – mens Frank var tilsvarende lettet. For nu kunne han forklare Marlboro, at deres kører ikke var hurtig nok, indkassere sine penge og stadig have en ubrugt racer! Et billede af en kynisk plattenslager tegnede sig alt tydeligere. I den danske lejr var ”Fucking Frank” et brugt udtryk, der talte sit klare sprog.
Men i Sverige tegnede alt sig lysere, da Tom overtog teamets bedste bil -indtil søndagens warm up. For med ca. 220 km/t brød et baghjulsophæng sammen, da han bremsede før chikanen. Pludseligt tog bilen en livsfarlig karruseltur med Tom som hjælpeløs passager! Bilen bare snurrede med baghjulet dansende efter sig, indtil den endelig stoppede ude i sandet. Køreren var uskadt – men bilen var fuld af sand. Så nu måtte Marlboro købe den anden udlejningsbil tilbage til Tom.
Denne bil havde desværre en ”udlejningsmotor”, der manglede 40-50 HK. Panik før starten. Kun rat og sæde blev justeret. Gennem hele løbet havde Tom øjenkontakt til Graham Hill – men så begyndte motoren at sætte ud grundet benzinmangel 5 omgange før mål! Da den næsten døde i karrusellen, sad hjertet oppe i halsen på køreren. For han vidste fra sin F5000, at så var der kun ”suppe” nok til endnu en runde. Med tilbageholdt åndedræt ”listede” Tom raceren rundt og ind på en fornem 8. plads. Kogt som en krebs og træt som et alderdomshjem – men overlykkelig.
Toms sidste race i delebilen blev på hans anden hjemmebane Brands Hatch. Om fredagen til den første træning, hvor alle kørte på racerdæk, placerede Tom sig nogenlunde midt i feltet, men om lørdagen blev Tom pludselig kaldt i depot af teamet. For førstekøreren Merzario havde smadret sin racer og da det gik op for Tom, satte han bremserne i og slog i bordet. Da flød bægeret over. Så efter et ophedet skænderi tog Tom sit gode køretøj og gik rasende sin vej. Plattenslageren havde fået det som han ville – frosset danskeren ud i kulden. Siden fulgte flere forsøg på et comeback i kongeklassen. (Uddrag fra bogen “Danske F1-Drømme” viser Tom på Brands Hatch i ISO-Williams i 1974)
TOMS MINDE
7. Afterracing
Man kunne ikke leve af motorløb – tværtimod kunne man blive ludfattig! Tom var tæt på fallit, da han stoppede efter yderligere et par år i F5000. Han fik job hos den lokale møller, hvor han arbejdede som mekaniker i dagstimerne med værktøjskassen under armen ude på landevejene for at holde mesters gamle lastbiler kørende. Om natten slæbte han tunge støvede kornsække eller han overvågede møllerens transportbånd, hvor kornprodukterne blev ristet til “cereals”. Det udviklede sig med salg til Danmark – især efter Tom startede for sig selv med Belsøs Mysli.
Det startede bogstavelig talt på køkkenbordet i hans køkken med lidt “inspiration” fra møllerens blanding. Tom og Barbra satte sig simpelthen ned og blandede de forskellige kornprodukter, indtil de fandt en smag der passede dem! Fra hånden til munden. Derfra tog eventyret fart for fabrikanten af fiberknas og mysli. Fra en en-mands forretning voksede firmaet på et par år til en millionforretning. Foruden Danmark og England kom Tyskland, Frankrig, Spanien og sågar moderlandet for mysli Schweiz til i kunderækken – foruden utroligt nok Rusland! Han kunne sælge varen også her.
For første gang prøvede Tom at tjene store penge og leve det rige liv med et vinslot i England og en prægtig villa i Spanien. At Tom hurtigt fik lagt afstand til de år, hvor han aldrig havde penge, var åbenbart når man så Porsche og Mercedes i garagen eller en imponerende motorcruiser i Spanien. Også den lille 6 personers Piper flyvemaskine vidnede om markant velstand. Men flyveturene foregik ikke uden dramatik for den gamle racerkører, som for eksempel turen over Pyrenæerne hvor flap’ene på vingerne frøs til is i maks. flyvehøjde, så det var umuligt at manøvrere! Man måtte bare fortsætte og håbe, at de konstante vibrationer ville ryste isbelægningerne, så de kunne lande sikkert på flyvepladsen(!) Han var ikke bange af sig og vant til at tage chancer som racerkører. (Pluk fra bogen “Danske F1-Drømme”)
Tom Belsø var en ægte pioner og fighter. “Man kan hvad man vil” var hans moto. Han blev den første dansker, som emigrerede til motorsportens hovedland og blev der fuldtidsprofessionel. Der lykkedes ham som første dansker at komme i F2 og F1 ved at sætte alt på bræt og helhjertet gå efter drømmen – mod alle odds. Han var den eneste danske racerkører i det gamle århundrede, der ikke slog sig til tåls med mindre end kongeklassen. Derfor stoppede han også sin karriere i de store formelbiler – man så ham ikke forsøge fortsætte karrieren i andre (mindre) klasser. Han forblev tro mod racing og sine store drømme! Æret være hans minde.
Info and photos Carsten Frimodt
about Tom Belsø
